Gratis introkursus 

Børn, der er flygtet frakrig,er særligt udsatte for mistrivsel. Det er derfor afgørende, at de voksne omkring dem er klædt på til atstøtte både børnene og deres familier i dagligdagen.   

Dette kursus er for dig, der har direkte kontakt med børn, som er flygtet fra krig. Fokus på kurset er rettet mod at skabe forståelse for beskyttelse og risikofaktorer i et barns liv. Mistrivsel er en særlig risiko for børn, der er på flugt fra krig, og kurset gør dig som fagperson klogere på, hvilken betydning du har for den gode og kontinuerlige modtagelse. 

Det er vigtigt, at du som fagperson forstår og har viden om den vej gennem systemet, man tager som familie på flugt. På kurset får du redskaber til, hvordan du kan yde den vigtige psykiske støtte allerede, når du møder børnene og deres familier første gang, men også i tiden efter.  

Red Barnet stiller med dygtige eksperter og et tilrettelagt program på fire timer med oplæg og dialog. Din skole eller kommune varetager tilmeldingen, og du vil få tilsendt program og forberedelsespakke inden kurset. 

Hvad får du som fagperson ud af at deltage i dette kursus?  

  • Du får indblik i og viden om asylsystemet, særloven og dermed familiernes opholdsgrundlag.  
  • Du får viden om, hvilke risikofaktorer, du skal være opmærksom på, når du arbejder med børn, der er flygtet fra krig.  
  • Du lærer, hvordan du som fagperson kan bidrage til social resiliens hos børn.  
  • Du får redskaber til, hvad du konkret kan gøre for at skabe små, positive forandringer for et barn i mistrivsel.  
  • Du får indblik i principper og gode redskaber til at hjælpe og forstå børn, der er flygtet fra krig eller er i en krisesituation.  
  • Du får en platform for kollegial sparring og konkret rådgivning omkring de udfordringer, du møder i dit daglige arbejde.  
  • Du stifter bekendtskab med, hvor du kan finde ressourcer i dit videre arbejde med børn, der er flygtet fra krig. 


Kommunen/skolen forventes at:    

  • Sammensætte hold på 15-30relevante fagpersoner. Kurset er tiltænkt fagpersoner, som har daglig kontakt med børn, der er flygtet fra krig.  
  • Sikre lokale til kurset med plads til øvelser og oplæg på skærm.  


Tip gerne din kommune eller lokale skole. Vi står klar til at hjælpe. I er også velkomne til at kontakte os på
[email protected] eller tilmelde jer direkte her.

I kan også tilmelde jer via QR-koden nedenfor.