Hvordan kan jeg hjælpe som fagperson?

Børn leger med duploklodser

Det er voksne, der skal skabe trygge rammer for det barn, der har oplevet at skulle flygte fra alt, hvad det kendte og nu er landet i en ny virkelighed.

Du er måske en af de første voksne, barnet møder i Danmark, og du spiller derfor en afgørende rolle i dit arbejde og i mødet med kriseramte børn.

Her er, hvad du som fagperson kan gøre for at tage godt imod et barn:

  • Du kan hjælpe barnet ind i de positive fællesskaber. Det er nemlig afgørende for både trivslen lige nu og den videre udvikling.  
  • Du kan hjælpe barnet med at skabe tætte relationer til jævnaldrende børn.  Når der bliver skabt tillid, er der god grobund for at vende udviklingen og humøret hos det barn, der har været på flugt.  
  • Når du skaber aktiviteter og lege for det barn, der kommer hertil med ar på sjælen, er du også med til at beskytte barnet gennem nærvær, leg, nye venner og adspredelse.  
  • Du kan sørge for at se, høre og anerkende barnet. Det kickstarter i sig selv forandring og udvikling.

Du kan læse mere om barnets reaktioner og tilpasning under temaet Barnets nye hverdag.

Se også: 

Alle børn har rettigheder
Hvordan påvirker det et barn at være på flugt
Fem børn lytter
Hvorfor flygter mennesker?