Fagpersoner og frivillige spiller en afgørende rolle i arbejdet med at give børn på flugt ro, stabilitet og en god start i deres nye hverdag i Danmark.
Tusind tak!
Vi er meget taknemmelige for, at så mange fagpersoner og frivillige påtager sig opgaven med at tage godt imod børn på flugt.
Siden her er til dig, der er frivillig eller fagperson og som står for at skulle tage godt imod børn, der er kommet hertil på flugt fra deres hjemland.
Vores eksperter deler ud af erfaringer og viden om, hvad det vil sige at være barn på flugt, og hvad der skal til for at skabe tryghed for barnet i den første tid i sin nye hverdag. Du får guides og links, der kan hjælpe dig med de udfordringer, du møder i dit arbejde.
Vi anerkender alle børn, der har oplevet at flygte. Når vi skriver ’et barn på flugt,’ kan det både være barnet, der er på flugt, har været på flugt eller måske befinder sig i asylprocessen.
Tak fordi du er med til at give børn på flugt den bedste start i Danmark.