Hvad skal du gøre, hvis du er bekymret for et barns trivsel?
Den organisation, du er frivillig i, har retningslinjer for, hvordan du som frivillig skal reagere, hvis du bliver bekymret over noget, du oplever ved et barns opførsel og reaktioner.
Husk, at din underretningspligt også gælder i dit frivillige arbejde. Vær også opmærksom på, at du som privatperson altid har ret til at underrette, hvis du er bekymret for et barns trivsel eller udvikling.
Du bør reagere, hvis du oplever, at et barn:
- Er trist over længere tid
- Viser tegn på risiko for selvskade
- Udviser selvskadende adfærd eller skade på andre
- Udtrykker nedsat lyst til at leve eller ligefrem selvmordstanker
- Trækker sig tilbage over længere tid og ikke reagerer følelsesmæssigt
- Opfører sig ængsteligt eller har angstanfald
- Hallucinerer
- Græder på en tilbageholdende og passivt afventende måde
- Ser ud til at have indlæringsvanskeligheder
Hvad er psykologisk førstehjælp, og hvordan bruge vi det?
Psykologisk førstehjælp handler først og fremmest om at rumme, acceptere og give støtte i den situation, barnet står i. Det er altså noget, alle voksne og ikke kun professionelle kan udøve.
Psykologisk førstehjælp er ikke terapi og handler ikke om at presse barnet til at åbne sig eller blotte sig følelsesmæssigt.
De fire grundregler for psykisk førstehjælp:
- Vær nærværende psykisk og fysisk
Mennesker i krisesituationer har brug for at vide og mærke, at de ikke er alene. Som frivillig skal du sørge for at bevare roen, placere dig i passende afstand fra den, du taler med og tale i et roligt stemmeleje. - Lyt aktivt
Stil åbne og enkle spørgsmål — og ét ad gangen. Det er vigtigt at være tålmodig, empatisk og kunne holde tilbage med at give gode råd. Undgå at tolke på, hvad du hører, men opsummér en gang imellem, hvad du har hørt. - Giv praktisk hjælp
Du kan som frivillig hjælpe med at finde frem til, hvem der eventuelt skal ringes til for at få hjælp. Du kan hjælpe med at holde overblikket i situationen ved at finde ud af, hvad der praktisk kan gøres for at støtte barnet i situationen. - Acceptér følelser – også de stærke
Du skal så vidt muligt give plads til, at den, du taler med, kan give udtryk for sine følelser og sætte ord på dem. Også hvis det betyder, at han eller hun må tage lange pauser eller forlade lokalet.
Se også:
