Når barnet skal lande i en ny hverdag
De børn, der har levet på flugt og nu lander i et nyt land, skal forsøge at finde fodfæste i en ny kultur og en ny hverdag. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind og afgør, hvordan det er for det enkelte barn at skulle finde sig til rette i den nye situation.
Tilpasning og reaktionsmønstre hos børn
Det er også afgørende for barnets tilpasning til sin nye hverdag, hvordan flugten har påvirket ham eller hende. Her spiller både personlighed, individuelle oplevelser og vilkår ind på barnets reaktioner på at være kommet i sikkerhed. Hvor gammel er barnet? Hvilke oplevelser har barnet haft i forbindelse med flugten?
Alderens betydning for barnets reaktioner på flugt
I det følgende kan du få overblik over, hvor børn i de forskellige aldre er i deres udvikling, og hvordan de almindeligvis vil reagere på krise og traume.
De forventelige og almindelige reaktioner skal gerne gradvist fortage sig. Forsætter de over længere tid, så skal du være opmærksom og eventuelt reagere.
For det lille barn er det afgørende at være sikker på, ‘hvem passer på mig og hjælper mig, når jeg har brug for det?’. De første 1.000 dage af et barns liv har afgørende betydning for dets udvikling, trivsel og muligheder videre i livet. Det er nemlig her, at grundlæggende kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer udvikles. For et lille barn er verden både stor og ukendt, og der er mange nye og spændende ting, som skal udforskes. Men til tider kan verden også opleves skræmmende. Et lille barn, som for eksempel er flygtet fra krig, oplever en skræmmende, uforudsigelig og utryg verden.
Almindelige reaktioner
- Hænger mere på sine forældre
- Opfører sig yngre, end sin alder
- Har søvn- og spiseforandringer
- Græder og er irritabel
- Er hyperaktiv og har svært ved at koncentrere sig
- Er mere krævende og modsætter sig mere
- Er meget følsom over for, hvordan andre reagerer
- Viser mindre interesse i et lege, gentager samme lege eller aggressive lege
Det lille barn på fire, fem eller seks år har fået et sprog, men har stadig en snæver forståelse af, hvordan verden hænger sammen.
Barnet forstår ikke konsekvenserne af den krise, han eller hun har oplevet, og som er grunden til, at familien har måttet flygte. Et barn i denne alder er stadig fuldt afhængig af, hvordan forældrene reagerer.
Han eller hun kan reagere på at have mistet familiemedlemmer ved at være optaget af død men ikke forstå, at den afdøde ikke kommer tilbage. Barnet er så lille, at det laver sine egne logiske slutninger baseret på sine erfaringer, det kan komme til udtryk i ‘magisk’ tænkning, en virkelighedsopfattelse med indslag af fri fantasi set fra en voksens synspunkt.
Almindelige reaktioner
- Hænger mere på forældre og andre voksne
- Opfører sig yngre, sutter for eksempel på tommelfinger
- Stopper med at tale
- Bliver inaktiv eller hyperaktiv
- Leger ikke – eller leger de samme lege igen og igen
- Bliver angstfuld og bange for, at det sker igen
- Søvnforstyrrelser og mareridt
- Spiser mere – eller spiser mindre end før
- Bliver nemt irriteret eller forvirret
- Har svært ved at koncentrere sig
- Påtager sig voksenroller
Et barn på syv til 12 år tænker primært konkret men er også i gang med at udvikle sin evne til at kunne tænke mere abstrakt. Han eller hun har en dybere forståelse for sammenhænge, interesserer sig for fakta og forstår sorg og tab, samt at døden er endegyldig.
Børn i denne aldersgruppe reagerer negativt på forandringer. De opdeler verden i god/ond, rigtig/forkert og er stadigt karakteriseret ved ‘magisk’ tænkning.
Almindelige reaktioner
- Det fysiske aktivitetsniveau ændrer sig
- Føler og opfører sig forvirret
- Trækker sig fra social kontakt
- Taler om voldsom hændelse igen og igen
- Vil ikke i skole eller væk fra sin familie
- Føler og udtrykker frygt og angst
- Negativ effekt på hukommelse, koncentration og opmærksomhed
- Søvn- og appetitforstyrrelser
- Aggression, irritabilitet og rastløshed
- Klager for eksempel over ondt i maven
- Optaget af andres påvirkning af hændelsen
- Selvbebrejdelse og skyldfølelse
Når barnet befinder sig i mellemstadiet mellem barn og voksen, søger han eller hun efter sin egen identitet. Teenageren er stadig forbundet til sin familie, men vennerne er vigtigst. Han eller hun forstår andres perspektiver og konsekvenser for sig selv og andre. Teenageren har en voksende ansvarsfølelse blandet med skyld og skam.
At gå fra at være barn til voksen er en identitetsdannelsesproces for alle. Men for unge, der har måttet flygte, falder processen på et ekstra skrøbeligt tidspunkt. De har ikke adgang til mange af deres etablerede relationer, vante omgivelser og den kendte kultur og samfund, som de er vant til. At skulle genetablere sit liv i et nyt land, mens man er ung og afprøvende, kan være en sårbar situation at stå i. Den unge kan derfor let påvirkes af sine omgivelser eller miste fornemmelsen af, hvem han eller hun er som person.
Almindelige reaktioner
- Føler intens sorg
- Føler sig selvbevidst og skyldig over ikke at kunne hjælpe alle
- Udviser overdreven bekymring for andre
- Kan blive selvoptaget og have selvmedlidenhed
- Ændringer i relationer
- Øget risikoadfærd, selvdestruktiv, undvigende eller aggressiv adfærd
- Ændringer i verdenssyn
- Kan føle håbløshed om nuet og fremtiden
- Kan blive trodsig over for forældre/autoriteter
Se også:
