Barnets reaktioner i faser
Når et barn, der har været på flugt, skal tilpasse sig en ny virkelighed, taler man om, at denne tilpasning falder i forskellige faser. Faserne er ikke nagelfaste i tid og kan veksle ind og ud mellem hinanden.
Den første tid
Den første tid, efter barnet er ankommet til sin nye hverdag, kalder man også for den akutte fase, der dækker over barnets umiddelbare ankomst og de reaktioner, der er typiske her.
Et nyankommet barn vil ofte være forvirret, ængsteligt og lettet på én gang. Barnets sociale og følelsesmæssige funktioner kan være nedsatte, og det kan gøre det svært for barnet at koncentrere sig. Det nyankomne barn kan også være træt og opgivende. Det behøver ikke være udtryk for modstand, men det er barnets måde at beskytte sig selv på.
Andre kendetegn for den akutte fase er, at barnet:
- Virker psykisk bedøvet eller fjernt
- Udviser humørsvingninger
- Er grådlabilt
- Oplever flashbacks
- Har svært ved at forstå, hvad der er sket
- Har brug for ekstra tid til at sætte begivenheder i sammenhæng
Det kan være vanskeligt at få øje på, hvordan barnet rent faktisk har det i den akutte fase. Der er ikke nødvendigvis altid overensstemmelse mellem det, barnet udtrykker og det, barnet tænker og føler.
Som frivillig kan du forholde dig til et barn, der befinder sig i den akutte fase ved at tage få tydelige hensyn. Du kan for eksempel sikre, at barnet og familien ikke bliver påduttet at deltage i en aktivitet. De skal kun deltage, hvis de har lyst.
Det er også helt fint, hvis de bare starter med at observere fra sidelinjen. Det er en god ide at være opmærksom på børnenes nonverbale reaktioner. Det er ofte her, at man kan fornemme, om barnet har lyst til at deltage i en aktivitet. Det er okay at holde pauser fra aktiviteten.
Barnets reaktioner på længere sigt
Den anden fase i et barns ankomst efter at have været på flugt, dækker bredt set over den periode, der kommer efter den akutte fase og den umiddelbare ankomst. Her skal man være opmærksom på, at udviklingen ikke nødvendigvis er lineær.
Der kan gå op til fire til seks måneder, før barnet til fulde opdager, hvad det har mistet i kraft af flugten.
Reaktioner kan komme på meget forskellige tidspunkter og blive tricket af forskellige ting. Der vil ofte forekomme et dyk i barnets humør, som kommer til udtryk gennem tristhed og håbløshed i denne periode. Her er struktur og rutiner vigtige for, at barnet kommer videre.
Når et barn har været i krisesituationer, som for eksempel krig i længere tid, ændrer det hjernens anatomi og kan skabe toksisk stress. Særligt små børns hjerner er ekstremt sarte overfor overproduktion af stresshormoner, fordi det kan gå ud over deres udvikling.
Barnet kan være udfordret af angst, skyldfølelse og dårlig søvn. Når barnet oplever, at verden er ude af kontrol, kan barnet opleves som enten kaotisk eller meget kontrolleret.
Du spiller som frivillig en afgørende rolle i overgangen fra, at barnet ankommer, til han eller hun skal lande trygt og godt i sin nye tilværelse. Det er her vigtigt at være opmærksom på bekymrende adfærd eller reaktioner over længere tid. Hvis du ser noget, der ikke helt er, som det skal være, kan du være nødt til at underrette.
Kender du din underretningspligt?
I arbejdet med børn og unge er det vigtigt, at du kender din underretningspligt og dine handlemuligheder, så du ved, hvad du skal gøre, hvis du bliver særligt bekymret for et af børnene i aktiviteten.
Børn reagerer vidt forskelligt på mistrivsel, så der findes ingen facitliste på, hvilke tegn og signaler man bør reagere på. Hvis du oplever et barn, der er i vedvarende dårlig trivsel, eller du får mistanke eller viden om, at barnet har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, er det vigtigt, at du reagerer. Du kan læse mere om tegn på omsorgssvigt hos Børns Vilkår.
Du kan lave en underretning til kommunen på følgende måder:
- Digitalt via hjemmeside (borger.dk)
- Brev eller e-mail
- Telefonisk
- Personligt fremmøde
Underretningen kan også ske anonymt, hvis du ønsker det.
Det kan opleves udfordrende og sårbart at lave en underretning. Det er derfor en god ide at undersøge, om din organisation tilbyder sparring og rådgivning, og så er det vigtigt at huske på, at en underretning ikke er en straf, men derimod et godt værktøj til at sikre den hjælp og støtte, som barnet og familien har brug for.
Vær opmærksom på, om barnet:
- Fungerer rimeligt i hverdagen
- Har problemer med koncentration
- Har problemer med tillid til andre mennesker
- Er vredt og frustreret over det, der er sket
- Har ‘dyk’ af tristhed og håbløshed
- Viser tegn på kronisk sorg ved for eksempel at benægte, at en nærtstående er død
Se også:
