Det trygge fællesskab og børnesikre områder

Som frivillig kan du skabe et fællesskab, som børn og familier, der har været på flugt, ikke møder andre steder. Det har stor betydning for både børn og voksne, at de kan mærke, at du er til stede sammen med dem, fordi du har lyst, og fordi du vælger at bruge din egen tid på det.  

Trygge og positive børnefællesskaber er sunde for alle børn, fordi de forebygger mobning og fremmer psykisk og social sundhed.

Det kan være med til at skabe et godt fundament for barnets videre liv og mindsker samtidig risikoen for social isolation og ensomhed.

Her kan børn, der har været på flugt, deltage i strukturerede aktiviteter, hvor de leger, socialiserer, lærer og udtrykker sig selv, alt imens de genopbygger deres liv. 

Et barn, der har været på flugt, oplever typisk verden som skræmmende, uforudsigelig og utryg. De fællesskaber, du som frivillig er med til at forme og opretholde, kan blive et børnevenligt område:  Et rart og trygt sted, der danner en sund og nødvendig modvægt til barnets flængede verdensopfattelse. 

Børnevenlige områder

Børnevenlige områder er steder, der kan hjælpe med at reducere børns stressfaktorer oven på en krise og styrke deres modstandskraft. Det kan være ude i naturen, på en skole eller i det lokale kulturhus. Uanset hvordan I mødes, er det vigtigt at have fokus på, at jeres ‘område’ er børnevenligt, så børn og deres familier føler sig trygge og inkluderede.

I arbejdet med at skabe et trygt rum for børnene, er det vigtigt, at du som frivillig bliver klædt på med relevant viden og metoder til at arbejde med børn i udsatte positioner og har mulighed for faglig sparring. 

De syv grundprincipper for børnevenlige områder 

Der er syv grundprincipper for børnevenlige områder, som I kan have for øje, når I laver aktiviteter:  

  1. Børnenes roller er klart definerede og forstået 
  2. Børnene deltager frivilligt i aktiviteten 
  3. Du værdsætter og møder børns stemme og synspunkter med respekt 
  4. Du inddrager børnene i beslutningen om, hvilke aktiviteter I laver, og aktiviteterne er alderssvarende og passer til børnenes udviklingstrin 
  5. Børnene føler sig velkomne, og du møder dem med en anerkendende kommunikation og børnevenlige metoder 
  6. Aktiviteterne er inkluderende 
  7. Børnene kender deres rettigheder og ved, hvordan de kan søge hjælp og støtte, hvis de har brug for det. 

Sådan sætter du klare rammer for aktiviteten  

Børn, der har været igennem voldsomme ting, har brug for struktur. Det skaber tryghed. Du kan skabe klare rammer for børnene ved at svare på de ni H’er: 

  1. Hvad skal vi lave?
  2. Hvordan skal vi lave det? 
  3. Hvorfor skal vi lave det?
  4. Hvor skal vi lave det? 
  5. Hvornår skal vi lave det? 
  6. Hvor længe skal vi lave det? 
  7. Hvem skal vi lave det med? 
  8. Hvor meget skal vi lave? 
  9. Hvad skal vi bagefter?     

Når du som frivillig voksen selv viser, at du har det sjovt og er oprigtigt interesseret i legen, smitter det af på børnene.   

Sjovt, trygt og inkluderende
Det er de tre vigtigste ord, når man skal starte en leg eller en aktivitet i sit arbejde med børn, der har befundet sig eller befinder sig i krise. 

Når børnene har det sjovt sammen med andre, styrker det deres oplevelse af at være betydningsfuld for fællesskabet, og det styrker relationen til de andre børn. 
   
Du kan som frivillig være med til at skabe trygge rammer for børnene og deres deltagelse i lege og aktiviteter ved at sikre, at: 

  • Alle kan deltage – ingen skal deltage 
  • Børnene respekterer hinanden og hinandens grænser 
  • Der er struktur og forudsigelighed i aktiviteten

Hvis barnets forældre er med, er det en god idé at sikre, at de også ved, hvad der skal foregå i aktiviteten. For trygge forældre giver trygge børn.

Se også:

Barnets modstandsdygtighed
Hvordan kan jeg hjælpe børn ind i fællesskabet?
Hvordan kan det danske foreningsliv bidrage til at tage godt imod børn?